Underligt oplæg måske, men jeg ser mange hunde, der ikke har haft mennesker, som har lært dem at gå uden at trække.
Set fra menneskets synspunkt giver det god mening, at ens hund ikke trækker. Når hunden trækker styrer den tempoet og/eller situationen, (her er vi ikke inde at tale gammeldags lederskab) og vi kan enten følge med så godt vi kan uden at have indflydelse på, hvad vores hund gør og oplever der foran os eller holde hunden stramt tilbage. Vi er totalt på bagkant med situationen og kan ikke nå at hjælpe vores hund eller beskytte den på nogen måde.
Når en hund går derude 1½ – 2 m foran sit menneske møder den alt først og skal
på egen pote tage stilling til situationen. Dette er ikke hundens opgave, det
er os, dens mennesker som skal påtage os det ansvar.
Udover dette er det hårdt at gå med en trækkende hund, det gør ondt i arm,
skulder og med tiden også i ryg og lænd. Vi har ikke godt af at blive trukket i!
Hunden har heller ikke godt af at trække 50+ kilo efter sig og slet ikke fra
hvalp af!
Nogle hunde – langt fra alle, men dog mange – lærer fra
hvalpsben af, at skulle tage bestik af en situation alene eller med sine
mennesker som støttende forbundsfæller, det er sådan mange hunde oplever det
hvilket kan tolkes ud fra de reaktioner og adfærdsmønstre mange hunde udviser i
situationen.
For at komme med et eksempel kan jeg fortælle lidt om vores kat, Mille. Af
forskellige årsager er Mille mildest taget skeptisk overfor fremmede katte og
spotter hun en i haven, observerer hun den og ser hun nogle bestemte signaler,
begynder hun at knurre, men bliver stående, hvor hun er. Er dette i havedøren
og vi kommer op bag hende, stryger hun frem mod den fremmede kat med et hvæs.
Bakker vi derimod væk fra hende og taler mildt til hende, bliver hun højst
sandsynligt stående eller bakker selv ind. Der er for mig ingen tvivl om, at
Mille opfatter os som sine forbundsfæller og føler sig styrket af at have os i
ryggen.
Jeg har gennem årene set mange, mange hunde reagere på nøjagtigt samme måde ved
selv at vurdere situationen og handle på den.
Alene ud fra sådanne oplevelser kan en hund udvikle
artsaggression eller egetkønsaggression, dette kommer der mere om på et andet
tidspunkt, men du får en lille ”teaser” her:
For år tilbage lavede min datter og jeg et eksperiment med hendes hund samt en
af hans ”hadevenner” en kæmpestor Broholmer, som han trænede på hold med. Begge
disse potente hanhunde gik altid og skulede til hinanden og kunne de også komme
til at brumme lidt og skrabe bagud var det godt. En dag mødtes de med deres
mennesker på træningspladsen, men på hver side af et solidt trådhegn. Der var
flere meter mellem hundene, som var i slap, udslået line og begge pustede sig, som
sædvanligt, op. På signal fra mig vendte deres mennesker sig med ryggen til
deres hunde og som med et trylleslag gik luften af begge hunde!
Begge hunde blev pludseligt meget interesserede i at snuse til græsset og gik
herefter ”tilfældigt” tilbage til deres mennesker.
Havde hundene derimod modtaget et ryk eller andet negativt, som udskæld, ville
de være blevet stående med øgende intensivitet og/eller havde lavet udfald mod
den anden hund.
Hunde skal ikke som udgangspunkt lære at gå forrest og påtage sig ansvar for de
situationer, de kommer ud i. Hvalpe har intet at gøre der foran! Det en hvalp
gør, er det den lærer at gøre i den eller lignende situation. Det den følte i
situationen er det den fremover vil føle i samme eller lignende situation. Hav
altid dette i baghovedet.
Der er intet i vejen for, at voksne hunde som har det godt med alt og alle går
foran, men hvalpe og unghunde skal beskyttes imod at tage ansvar.
Hvorfor trækker en hund?
Det enkle svar er, at de vil hurtigere frem end vi går.
Klart nok.
Hunde har en motivation for alt, hvad de gør, der er en mening med alt, så en
hund trækker ikke bare ”fordi” den kan.
Når en hunds motivation er stærkere for at komme frem til noget end dens
motivation for at følges med os er, trækker den og her har vi en del af
løsningen på problemet.
Måske har du observeret, at der er forskellige måder at trække på? Der ligger
forskellige motivationer bag, er jeg sikker på.
Hunden som trækker i lige linie frem, vil hurtigst muligt frem til et bestemt
sted – eller også trækker den fordi den har oplevet, at trækker den nok får den
opmærksomhed på et tidspunkt. Opmærksomheden kan være negativ, men for nogle
hunde hører dette bare med til billedet af ”tur” og hundene kan intet gøre for
at ændre situationen. De kan ikke bare pludselig undlade at trække.
Nogle hunde har erfaret, at når de har trukket hårdt nok får de et ryk i
halsbåndet, hvilket er negativt, men umiddelbart forud for rykket slækkes linen
fordi en stram line kan ikke rykke. Dette er en teori der har været luftet
mange gange gennem årene og der kan være noget om det.
Hunden trækker i lige linie fordi den har travlt med at
komme frem til målet.
Andre hunde, gerne de mindre hunde, lægger sig ud til siden og trækker væk fra
deres menneske med næsten al vægt lagt på benparret længst væk fra ejeren.
Nogle hunde kan næsten ligge ned på siden, når de trækker sådan ud til siden og
fremad.
Studerer man fænomenet kan man se, at disse hunde holdes i kort line og nok derfor oplever de altid at have sit menneskeanker ganske tæt på sig. Som om hunden ikke oplever, at den har lidt frihed.
Min opfattelse er, at disse hunde oftest ikke får lov til at snuse så meget de har behov for imens de går fremad og med tiden lærer de så at forsøge at trække ud til siden, der hvor de lokkende dufte findes. Der vil helt sikkert vise sig fysiske skader med tiden.
Så har vi zig zaggerne! Besværlige at gå med fordi man
aldrig ved, hvor man har dem.
Hvad er formålet med at zigzagge? Min erfaring er, at zigzaggerne gerne er
yngre, utålmodige hunde med en masse energi, der skal brændes af. Ved at gå i
zigzag forbruger de mere energi end ved at gå lige, der skal flere skridt til
at nå 100 m fremad i zigzag end ved at gå ligeud, så det er en fornuftig
strategi for de overivrige hunde og det danner vane ligesom alt andet. Ved at
gå i zigzag kan hunden opleve at der sker noget.
I min verden er det aldrig i orden at undlade at lære sin hvalp at gå uden at
trække. Hvad enten den har halsbånd eller sele på, har dens krop ikke godt af
at slæbe rundt på os.
Yderligere er ”trækkere” ofte frustrerede hunde og frustration er ikke en rar
følelse at have om man er hund eller menneske.
Der er forskellige løsninger på problemet og jeg udfordrer
dig til at prøve at tænke dig til løsningen for din hund, hvis den trækker.
Se på din hund udefra, glem at du kender den og se så, hvad du kommer frem til.
Har du spørgsmål til emnet er du velkommen til at stille dem i kommentarfeltet.