Hunde er sociale dyr og jo mere social et dyr er, des flere regler for god opførsel findes der. Reglerne udstikker rammerne for samvær uden konflikter. Hunde er konfliktløsende dyr, de ynder ikke konflikter. Vi mennesker derimod har tendens til at optrappe konflikter med hunde ved at opføre os upassende ifølge hundenes regelsæt.
Under de rette forudsætninger vil langt de fleste familiehunde kunne lære at tolerere upassende opførsel i en vis mængde fra os, men vi gør livet med hundene meget nemmere og sjovere ved selv at være konfliktløsende og ikke konfliktsøgende. Et barn som krammer en hund hårdt er i hundenes verden konfliktsøgende for bare at tage et enkelt eksempel.

Børn har godt af at vokse op med dyr og lære at tage hensyn og have empati for andre skabninger. Selv er jeg kun vokset op med de dyr jeg på forunderlig vis fik skrabet til mig hen ad vejen og der var ingen til at vejlede mig i pasning og behandling.
Mine egne børn er vokset op med hunde, katte og heste og lærte i en tidlig alder, hvordan de skulle omgås dyrene med respekt og omsorg.

For mig er det noget af det vigtigste i livet at have dyr omkring mig.
Min egen ”dyreopdragelse” startede nok først sådan rigtigt, da jeg som 12 årig begyndte ”at rende” på traverbanen. Min næsten daglige gang der fik mig hurtigt ind i miljøet og jeg lærte meget af de garvede hestefolk og det lærte tog jeg med mig, da jeg kom i lære på en rideskole.

Noget af det, jeg lærte gennem reglerne på Traverbanen var, at hestene skulle have tidspunkter med ro i stalden, at man ikke forstyrrede dem, når de spiste, hvilede eller sov. Der var en helt fast rytme i stalden. Hestene skulle have omsorgsfuld pasning og skulle respekteres. Lidt sjovt at tænke på at dengang var staldpersonalet hos trænerne udelukkende drenge og mænd.

Disse regler burde være åbenlyse for enhver, men sådan er det ikke. Hvis vi alle behandlede vores hvalpe og voksne hunde som beskrevet kunne mange farlige situationer og tragedier undgås.

Børn bør aldrig være alene med hunde. Selvom barnet er 10 år eller ældre, hvis det ikke har lært sig empati og fornuftig behandling af hunde, kan både hund og barn komme slemt til skade og som regel er det hunden, der må betale prisen med en aflivning.

Hvalpe har ingen impulskontrol og det har små børn heller ikke, så alene dette gør kombinationen hvalp/småbørn til en potentiel farlig blanding. Småbørn vil undersøge og de er ikke specielt sippede med, hvad de stikker fingrene i, hvad de trækker i samt hvor hårdt eller hvad de smager på. De prikker gerne hunden i øjnene, hiver den i halen, trækker den i ørene og bruger den til siddeplads. Nogle hunde finder sig fint i dette, det er som regel de større, godmodige hunde, men skal de behøve finde sig i det? Nej.

Som forældre er det vores pligt at lære vores børn at omgås dyr, også selv om der ikke er dyr i hjemmet. Børn skal lære at undgå farlige situationer med andres hunde/katte eller dyr, som børnene ofte vil møde. Børn skal lære at udvise omsorg – eller holde sig fra dyrene.

Ældre børn og unge teenagere som ikke har lært at omgås hunde, kan finde på de underligste ting. Ting de ikke gør for at være onde, men fordi det er sjovt i øjeblikket. De tænker ikke  over konsekvenserne.
En historie fra det virkelige liv. Jeg skulle hjælpe en ung hundeejer med at afdække stressårsagerne hos hendes hund. Hunden var en af de små støverracer og den var voldsomt stresset.

Ejeren fortalte, at hun en dag var kommet hjem og havde fundet sin yngre bror og nogle kammerater højlydt morende sig over at se hunden styrte i en cirkel under en vifte i loftet. I denne vifte havde drengene sat en laserpen og den stakkels hund jagtede rundt efter lyspletten. Da det var en race, som ikke har et træthedspunkt, havde det stået på i en rum tid. Hunden havde fråde om munden og et vildt udtryk i øjnene. Ejeren fik stoppet ”legen” og skældt grundigt ud, men her ser man, hvordan noget der anses for at være en uskyldig leg kan ende med at få en dødelig udgang for en hund. Hvis aktiviteten var fortsat kunne hunden være død af stress og udmattelse.

Lær dine børn om hundesprog, kropsholdning og ansigtsmimik og lær dem at genkende de store signaler hundene sender og at svare på dem.

Lær børnene nogle simple regler i omgangen med hunde.

Reglerne er ikke nogle jeg, eller andre hundefolk, har fundet på. Reglerne er blevet observeret hos hunde og ulve og ligesådan er konsekvensen for overtrædelse reglerne blevet observeret.

Nogle af flere vigtige regler

1. Løb ikke hen mod en hund, hverken egen hund eller en fremmed. Det hurtige tempo samt retningen gør generelt hundene utrygge idet tempo og retning kan forveksles med et angreb. Mange børn er blevet bidt udelukkende pga., at de uforvarende har brudt denne regel.
   Lær i stedet børnene at bevæge sig roligt mod hunden i en skæv vinkel. Lær barnet at stoppe op et par meter foran hunden og lad så hunden gå frem til barnet, hvis den har lyst. Dette er det korrekte hund/menneskemøde.

Hunde kan sagtens gå tættere på, men da kender hundene hinanden og har gensidig tillid og den gående hund vil vise beroligende signaler, så den ikke skræmmer den anden. Disse signaler kan være svære for os at opdage for mange er mikrosignaler som vi aldrig når at opfatte. Hundene ser disse bittesmå signaler og de reagerer på dem med passende opførsel.
Kontakter/berører barnet en hund, som ikke er tryg ved dette, risikerer barnet at blive bidt.

Når barnet skal hilse på hunden, skal hånden rækkes frem, så hunden kan snuse til den og hvis hunden bliver, skal barnet stryge den under hagen og på brystet med rolige bevægelser. Hunden har intet ud af at blive klappet, den skal ”aes” for at syntes om det. Lær barnet ikke at røre hunden på oversiden, da det kan gøre hunden usikker på barnets intentioner. Hunde som vil provokere, lægger nemlig hovedet på den anden hunds ryg og presser nedad og dette kan en hånd på hoved og ryg virke som for en fremmed hund.

• Lad hunden være i fred når den ligger, sover, spiser, leger og er i gang med andet f.eks. at snuse. Børn bryder sig heller ikke om, at blive forstyrret af noget uvedkommende, når de er fordybet i noget.

• Lær barnet at lade være med at tage hundens ting. Tingene er hundens og barnet risikerer, at hunden bliver utryg ved situationen og forsvarer sine ting. Lær ligeledes dit barn, at hvis hunden har fået fat i nogle af barnets ting, skal det kalde på en voksen. Blandt hunde er der en regel om, at fritliggende ting udenfor hundens umiddelbare kropszone er hvermandseje. Der er dog også en fast regel om, at det en hund besidder i øjeblikket er dens ejendom og kan forsvares. Derfor vil en hund ikke kunne forstå, hvis barnet vil ”slås” om tingen, hunden har taget. At samme hund måske ikke bryder sig om, at barnet tager dens ting, ser den ikke nogen grund til at filosofere over. Hunden er i nuet og derfor er det nuet, som gælder.

Da der er forskellige trygge zoner og ejendomszoner hos forskellige racer og individer, kan en hund synes, at den skal forsvare en ejendel selvom denne ligger flere meter fra den.

• Lad ikke dit barn opdrage, kalde på og udskælde hunden. Dels har børn ikke den indsigt og autoritet, der kræves for at opdrage dels er det ikke deres opgave! Opdragelse er en opgave for voksne. Naturligvis kan dit barn kalde på jeres hund ind imellem og give den en godbid for at komme, men en del børn bliver særdeles kommanderende overfor hunde, når de opdager, at de kan kalde dem til sig. Ligeledes kan børn finde på at kalde gentagne gange uden årsag, så hunden bliver forvirret eller stresset.

Lær i stedet dit barn at lave nogle få øvelser med hunden. Øvelser kun de to har og altid under vejledning og opsyn.

• Øjenkontakt, kram og fysisk nærhed. I hundenes verden er vedvarende stirren, længere varende øjenkontakt og kram ikke positive adfærd. Stirren er en direkte opfodring til kamp, langvarig øjenkontakt det samme og kram er faktisk ”kamp”. Hunde kan sagtens optrænes til at opleve øjenkontakt som noget positivt i de rette rammer, hvorimod stirren på hunden altid vil blive opfattet negativt.
  Lær dit barn at undlade disse adfærd samt at kram ikke er noget hunde værdsætter. Ens egen hunde kan lære at være neutrale overfor kram, men det er udelukkende barnets behov, hunden lægger krop til.
  Børn skal lære at undgå disse tre adfærd især overfor fremmede hunde. En fremmed hund vil højst sandsynligt forsvare sig med knurren og bide, hvis barnet ikke omgående stopper og forlader hunden.
  Kommer hunden af sig selv og putter sig ind til barnet er situationen en anden. Barn og hund kan sagtens hygge sig sådan, men hunden skal altid have sin frihed til at forlade situationen, hvis den vil.